Ma Ram går igen

Legepladsen består af:

• Ma Ram – 2,3 m høj skulptur i elm
• Kost – som huggede lindormen i stumper og stykker
• Rokkepæl – som manede Ma Ram i jorden, da hun gik igen
• Bro – som forbinder elementerne via en sti
• Informationstavle

Etape 2 af legepladsen skal formentlig opføres langs en sti i området, hvor Restaurant Ejer Bavnehøj var placeret.

Flere sagn om Ma Ram
Et oldgammelt sagn fortæller, at bjergfolket lå med små røde huer på Møgelhøj om foråret og solede sig. Om natten dansede de og holdt legestue under bakken, der stod på gloende pæle. De samme trolde skulle have revet Ousted Kirke ned, da man startede med at bygge den på selve Møgelhøj. En klog kone ved navn Ma Ram lod to hvide stude bestemme, hvor kirken skulle ligge. Den store Lindorm – måske fra Lindbjerg – slyngede sig om Ousted Kirke for at knuse den. Men Ma Ram reddede igen situationen, da hun med sit kosteskaft slog lindormen midt over. Det ene stykke slog en lavning neden for kirken kaldet Ma Rams hul, og det andet skabte Tebstrup Sø eller Ris Mose. (Kilde: Bl.a. folkemindesamler Evald Tang Kristensen, 1895.)

Folkemindesamler N. P Randløv (gårdejer i Tåning) har beskrevet denne version af sagnet:
Der var en slem kjælling i Ris, som hed Ma-Rams. Hun gjorde megen fortræd, medens hun levede, så derfor gik hun igen efter sin død; men så blev hun manet ned ude ved Ousted Kirke på det sted, som nu kaldes Ma Rams hwol. Folk kan endnu huske, at der stod en egepæl i hullet, og den var rammet igjenem Ma Rams. Når der kom nogle og rokkede ved pælen, begyndte hun al tid: “Rok igjen, så ska do fo en rø smørrebrø te di dø;” men rokkede de så igjen, så trak hun dem ned til sig og vred halsen om på dem. Noget lignende var forresten også tilfældet ved Østbirk mark, hvor Slante-Lavs, som var præst på stedet, havde manet én ned. Der skulde man også vare sig for at rokke ved pælen. Slante-Lavs var ellers en meget klog mand, og når han drog af by, kunde han lige godt se, hvad de bestilte hjemme. En gang, da han var borte, vilde folk leve højt så længe, og pigerne vidste nok, hvor tønden med det gode øl var. Men da en af pigerne havde tappet af denne tønde, kunde hun ikke få tappen i igjen. Hun måtte stå med fingeren i hullet, til præsten kom hjem og løste hende med ordene: “Hvad vilde du der efter?”