Overlæreren fra Hobro
I sommeren 1916 fik egnen omkring Ejer Bavnehøj besøg af en ikke helt almindelig turist.
Harald Viggo Johansen, overlærer og organist i Hobro, kom en dag forbi. Han var meget interesseret i Danmarks højdepunkter, som han ønskede fredet og udbygget turistmæssigt, men da han ville se Danmarks højeste punkt, blev han til sin store skuffelse mødt af et skilt med påskriften “ADGANG FORBUDT”.
Der var ganske enkelt ikke offentlig adgang til landets højeste punkt.
Bonden Jens Marius Mathiasen, der ejede jorden omkring højen, frabad sig enhver form for offentlig trafik til højen. I årevis var folk vendt om ved skiltet, men overlæreren fra Hobro lod sig imidlertid ikke stoppe.
Men hvem var han egentlig, denne Harald Viggo Johansen?
En særegen mand
Han blev født i Ringsted i skæbneåret 1864. Som ung tog han lærereksamen fra Jonstrup Seminarium med det fornemme resultat: ”Meget duelig”. Efter flere stillinger på Sjælland fik Johansen job som fjerde-lærer i Hobro. Hen ad vejen avancerede han til tredje-lærer og ansattes samme år som organist ved byens kirke.
Harald Viggo Johansen var lærer indtil 1920, hvor han blev afskediget efter skolelovens § 18. Det stod sandsynligvis i forbindelse med hans mange gøremål uden for folkeskolen. Han nedsatte sig som vekselerer i Padborg, hvor han døde i 1943. Johansen skildres af flere som en stor og mørk mand, dominerende uden at have formatet, til tider opfarende af væsen. I Padborg betragtedes han som en original. ”Vekselereren” eller ”Fessoren” benævntes han. Han færdedes her gerne i diplomatfrakke med høj hat og træsko. På sin vej gennem byen med en trillebør, som han hentede mursten med til sit husbyggeri, standsede han tit op for at hilse på og passiare. Den tidligere overlærer var en flittig kirkegænger – han havde sin bestemte plads i kirken.
Johansens pionerarbejde
Overlærer Johansen indrykkede følgende læserbrev i Midtjyllands Avis 4. oktober 1916:
Hvad er Ejer Bavnehøj? Tilsyneladende en lille Høj; men i virkeligheden Toppen af Danmarks sande Himmelbjerg, hvis Fod naar til Gudenaaen, Skanderborg Sø, Kattegat og Horsens Fjord. Ejer Bavnehøj var maaske den første del af Danmark, der dukkede op af Havets Skød. Senere kom Himmelbjerget, Skamlingsbanken, Hohøj osv. Himmelbjerget har faaet sit Taarn o. m., Munkebjerg og Skamlingsbanken deres Hoteller. Danmarks Isse maa nøjes med en lille muret Pille. Er det sømmeligt? Vil De være med til at smykke Ejer Bavnehøj, at slynge en Rosenkrans derom? Pladsen derom kan købes eller lejes. Vil De sammen med mig danne et Aktieselskab, der kan købe eller leje den, saa bliver De Medejer eller Medlejer. Paa Bladets Kontor kan De tegne Dem for et Aktiebeløb eller sende et Kort til mig derom. Søndagen den 15 ds. om Aftenen kommer jeg til Højen og bliver der om Mandagen og Tirsdagen. Kom saa herop, tag Mad med, saa kan der dannes Bestyrelse og vedtages Svar.
Udvalg vil købe jord
Johansen arbejdede energisk for planen, fik et skriftligt tilsagn fra ejeren, gårdejer Marius Mathiasen, om købe de omkringliggende 11 tdr. jord, og han sikrede sig muligheden for, at der kunne anlægges en vej derop. Han besøgte hjemmene i Ousted og Tåning og mødte velvilje overalt, og i slutningen af december blev der ved et møde i Riis nedsat et udvalg, der skulle arbejde videre med sagen.
Der skulle bibeholdes et par tdr. land omkring højen, mens resten skulle videresælges, og Johansen forestillede sig folkemøder i lighed med Hohøj-møderne, der kunne give et vist afkast til at forrente og afdrage købesummen.
Det konstituerende møde blev holdt allerede 6. januar 1917 hos gårdejer Niels Johan Pedersen i Bjødstrup.
Udvalget lagde plan for et aktieselskab. Højen skulle forskønnes, gøres tilgængelig og fredes.
Overslaget over udgifterne:
Køb af jord ca. 8 tdr. land 13.000 kr.
Anlæg og beplantning 5.000 kr.
Hegn og vejanlæg 3.000 kr.
I alt 21.000 kr.
Aktierne var i ”høj kurs”
I løbet af marts var der tegnet 436 aktier á 10 kr. i kommunen. En ansøgning blev sendt til Rigsdagen om, at staten bidrog til købet af jorden. Her endte sagen i fredningsnævnet, der under et besøg på stedet erklærede sig endda meget velvillig til fredning og dermed give offentligheden fri adgang.
En fredningskendelse kunne forventes februar 1918.
Den stiftende generalforsamling blev afholdt i Riis Forsamlingshus 29. september 1917, og aktieselskabets første bestyrelse kom til at bestå af lærer H. V. Johansen, Hobro, sekretær Muchitsch, Horsens, lærer Christoffersen, Tebstrup, købmand Møller, Riis, bmd. P. Isak Andersen, Ris, gdr. N. Johan Pedersen, Bjødstrup, gdr. A. Andersen, Margretheslyst, Ejer, gdr. Klaus P. Klausen, Tåning og lærer Christensen, Tåning. Formand blev lærer M. Christophersen.
Egnens betydningsfulde mænd: Flere lærere og gårdejere, en købmand og en sekretær.
Ifølge lovene var aktieselskabets formål ”at søge Ejer Bavnehøj, der hidtil har henligget som en utilgængelig plet, landskendt, da den som landets højeste punkt har krav derpå, og da der fra dens top er en milevid udsigt over overordentlig smukke partier af Jylland og helt ud over Kattegat”.
Selskabet ville købe jorden omkring højen for at give alle og enhver uhindret adgang. Den skulle endvidere passende beplantes, og der skulle være ”lokaliteter til bekvemmelighed” for de besøgende. Finansieringen skulle ske dels ved statstilskud til naturfredning, dels ved aktietegning over hele landet – og endelig ved afholdelse af folkemøder.
Johansens rolle udspillet
Johansen fik godt nok sæde i selskabets første bestyrelse, der stort set ellers kun bestod af folk fra de to sogne, men hans egentlige mission synes med selskabets dannelse at være udspillet.
De gamle protokol-notater indeholder efterfølgende kun sjældent overlærerens navn og da gerne i forbindelse med mindre betydningsfulde anliggender.
Undtagen ved en lejlighed: Han var initiativtager til kongebesøget på Ejer Bavnehøj 1921.
Sammen med selskabets formand, gdr. Poul Andersen, Bjødstrup, rejste Johansen i foråret 1921 til København for at overbringe kongen, Christian 10., indbydelsen til at besøge Ejer Bavnehøj. Som argument for at få besøget til at lykkes skal Johansen over for kongen have udtalt : ”De må som landets højeste mand interessere Dem for landets højeste punkt….!”
Overlærerens indsats for at gøre Ejer Bavnehøj landskendt og tilgængelig for alle og enhver er ubestridelig. Men det er først og fremmest gennem hans pionerarbejde med at få lokalbefolkningen gjort interesseret i sagen, at navnet Harald Viggo Johansen har fået en central plads i historien omkring Ejer Bavnehøj.
